Øko Mispel (2kg) 🇪🇸

149 kr.

Økologisk mispel

Opbevares ved 8-15°C for længst holdbarhed 🌡️

Modner på ca. en uge ved stuetemperatur 🏡


⏰ Bestil inden onsdag kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr

Varenummer (SKU): F215 Kategori:
 

Beskrivelse

Kender du mispelfrugten?

Her inden stenfrugtsæsonen giver os ferskner og andre velkendte lækkerier, kan vi tilbyde en frugt, som alt for sjældent ses herhjemme: Mispel.

Lille frugt, stor smag

Denne første frugt i den spanske stenfrugtsæson har en konsistens i stil med en fersken og en smag, som har en kraftig og citrus-agtig bitterhed. Det er en klimakteriefrugt, som først modner færdig efter plukning. Efterhånden som frugten modner, vil dens syrlighed gradvist bevæge sig over imod mere sødlige smagsnuancer.

Ligesom med en avocado skal man mærke efter for at føle modningsgraden af en mispel. Jo længere den er fra at modne, jo hårdere vil den være. Når frugten giever efter for et let tryk, vil sødmen have nået sit højdepunkt og frugten er spiseklar. Typisk vil farven gå fra gullig til mere orange, og små mørke pletter på overfladen er også et synligt modningstegn.

Misplen er en saftig frugt, og hvis man skræller den kan den bruges til anretninger som kager, tærter og salater. Skrællen er ikke uspiselig, men det i Spanien er det mest almindeligt at nyde den skrællet i rå form. Hvis du nogensinde har skrællet en stenfrugt eller en kiwi med kniv, vil du have en idé om, hvordan du kan gå til en mispel. Start med at skære toppen af; derefter kan skrællen pilles af, enten med kniv eller fingrene. Det skal dog siges, at fingrene let kan blive fedtet til af det saftige frugtkød! En anden metode kan være først at skære frugten over på midten langs stenen, fjerne stenen og derefter skrællen ved at trække den af, enten med fingrene eller et remedie som kniv eller ske.

OBS: Uanset hvordan du skræller eller tilbereder mispel, er det vigtigt, at du ikke spiser stenen, da den er giftig for os mennesker. Det er almindeligt for stenfrugter og påvirker ikke frugtkødet det mindste. Du kan roligt bare smide stenen ud med dit madaffald.

Fra vores frugtmagiker i Granada

De skønne mispelfrugter kommer fra en familiegård i det solrige Granada i det sydlige Spanien. Her står José Antonio og hans datter Noelia i spidsen for at dyrke de lækreste økologiske (og nogle gange eksotiske) citrusfrugter med en blanding af tradition, innovation og ikke mindst en stor portion omhu. Det er noget der kan smages, og det er en af grundende til, at vi er utroligt glade for samarbejdet med både Noelia og José Antonio.

Opbevaring og holdbarhed

Som mange frugter holder mispel længst i køleskabet – typisk op til 4 uger. I kold tilstand giver frugtkødet en frisk smagsoplevelse, men for at fremme sødmen og frugtens bløde konsistens, bør du tage frugten ud i stuetemperatur noget tid i god tid før du skal spise den.