Øko Aubergine og Courgette (2kg)🇪🇸

99 kr. Denne vare kan også bestilles med abonnement

Økologiske courgetter og auberginer fra Almería! 🌿

Opbevar i køleskabet 🌡️

Holder op til en uge 🏡


⏰ Bestil inden onsdag kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr

Varenummer (SKU): V13 Kategori:
 

Beskrivelse

Godt grønt og økologisk

Velkommen til en verden af solid økologisk lækkerhed fra Francisco og Salvador.

Aubergine

Auberginer har en flot og indbydende farve og gør sig godt i diverse retter. Auberginer giver god fylde i gryderetter, hvis du skulle være interesseret i at vælge et vegetarisk alternativ eller blot skære ned på mængden af kød. Det skal dog også siges, at aubergine smager godt på sine egne præmisser. Skær den op i passende stykker – fra halve til skiver efter smag og behag – og oplev, hvordan en grill får grøntsagen til nærmest at smelte på tungen. Den tager godt imod diverse krydderier, og derfor er tilberedningsmulighederne kun begrænset af kokkens fantasi.

Vi anbefaler at du altid tilbereder auberginer inden du spiser dem, da de kan indeholde solanin når de er rå, hvilket kan give hovedpine og mavesmerter. Følg altid Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Courgette

Courgetter er også kendt under navnet squash og zucchini, men egentlig er der tale om samme grøntsag. Courgetter er forholdsvist milde i smagen og kan til forskel fra auberginerne godt bruges i rå form, f.eks i salater. Courgetten gør sig også godt i bagværk hvor den giver en svampet konsistens til både brød og kager. Ligesom auberginen kan du også fryse dine courgetter, så du altid har en portion liggende til en lækker gryderet. Aubergine og courgette går godt sammen i mange anretninger et eksempel kunne være en dejligt krydret ratatouille. Både courgette og aubergine kan også let bruges som substitut for hvede. Byt pasta ud med hjemmelavet squash pasta, eller skær aubergine i tynde, aflange strimler, og brug dem i stedet for lasagneplader.

Opbevaring

Både aubergine og courgette holder sig bedst i køleskab, hvor holdbarheden typisk er op til en uge. Auberginer skal du dog passe lidt bedre på, da de kan være overfølsomme overfor nogle typer frugt og grønt. For eksempel skal du holde dem fra æbler, pærer og tomater som udleder ethylen som fremskynder modningen.

Når du ikke at få spist alle dine friske auberginer og courgetter, kan begge grøntsager fryses ned og bruges i gryderettet senere. Skær grøntsagerne i tern og læg dem eventuelt på en bakke i fryseren med lidt afstand i nogle timer, så fryser ternene ikke sammen nede i posen senere. De frosne grøntsager holder sig i et år i fryseren, så du kan sagtens forberede efterårets gryderetter allerede nu.

Sæson

Vi forventer at have auberginer og courgetter frem til starten af oktober.

Den ældste økologiske gård i miles omkreds

Siden 1996 har de to brødre Francisco og Salvador dyrket økologiske grøntsager på den iberiske halvø i det sydøstlige Spanien. De er tredje generation på deres familiegård – men den første til at drive et økologisk landbrug. Deres gård ligger ved saltvands lagunen Mar Menor og er den ældste økologiske gård i hele området. Brødrene sætter på denne måde et godt eksempel for andre landmænd, som ønsker at gøre deres agerbrug økologisk. Ud over de økologiske principper går brødrene også et skridt videre på bæredygtighedens færd: Gården indsamler regnvand til brug på markerne, og solceller pryder dens tage, så elforbruget i størst mulige omfang kommer fra selvforsynet solenergi.