Øko Citruskassen (5,5kg) 🇪🇸

189 kr. Denne vare kan også bestilles med abonnement

I sæson nu: 1kg citroner, 1kg grapefrugter, 2kg klementiner og 1,5kg appelsiner! 🍋

Opbevar ved 7-12°C🌡️

Kan opbevares i ca. 1-3 uger 🏡


⏰ Bestil inden onsdag kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr

Midlertidigt Udsolgt

Ikke på lager

Varenummer (SKU): F105 Kategori:
 

Beskrivelse

Nyd sæsonens friskhøstede, økologiske citrusfrugter!

Vores valencianske farmer har været ude og håndplukke de bedste citrusfrugter, som sæsonen har at byde på – her kan du altså se frem til en farverig blanding af søde og syrlige smagsnuancer, som med garanti vil give mundglæde!

Citron

Ahh, den sure fætter i citrusfamilien men dog helt uundværlig. Omend de færreste spiser citroner på samme måde som en appelsin, er den ikke til at komme udenom. Den syrlige citronsaft kan give det sidste pift til de fleste retter være det sig fisk, salater eller desserter. Brug også gerne citron som smagsgiver til dit vand eller din drink. Fordi citronerne ikke er overfladebehandlet, kan du roligt bruge både saft og skræl i din madlavning.

Klementiner

Klementinen er en frugt med et højt indhold af sukker og sødme, samt et velafbalanceret syreniveau. Samtidig har den et højt saftindhold, så den med fordel kan anvendes til juice, evt med andre citrusfrugter såsom grapefrugt og citron. Skrællen har en flot orange-gul farve og en ru overflade. Den flotte orangefarve udvikles via temperaturforskelle mellem kølige nætter og og varme dage i det solrige andalusiske landskab.

Navelina

Navelina-sorten er en mellem til mellemstor appelsin og en smule oval i formen. Når Navelina-appelsiner modner, får de en blød konsistens og en dyb orange farve i frugtkødet. Smagen er fortrinsvis sød, og der er tale om en høj saftprocent. Det er en skøn appelsin til frugtskålen, da dens skræl er tynd og let at skrælle i hånden. Tidligt på sæsonen vil smagen være i den syrlige ende, men som tiden går, bliver smagsoplevelsen sødere og blødere.

Nave Late

Nave Late er trods dens navn en sort, som typisk er høstklar midt i den europæiske appelsinsæson. De er ikke kendt for at være de største appelsiner i verden, men de har en flot, rund form og en skøn saftighed. De kan være en smule udfordrende at skrælle i forhold til andre sorter, men deres saftige indre er det hele værd.

Ruby Star røde grapefrugter

Det er sorten Star Ruby, som vi høster for tiden. Den er karakteristisk ved sin orange-grønlige skræl, typisk for de tidlige sorter, imens frugten indeni er knaldrød. Grapefrugterne kaldes for “søde” grapefrugter, da smagen er både sød og bitter. 🍊

OBS: Vi forbeholder os retten til at ændre i kassens indhold i forhold til sæsonudsving for at opretholde den bedste kvalitet og smag.

Opbevaring og holdbarhed
Fordi vores citrusfrugter er helt naturlige og uden overfladebehandling, har de kortere holdbarhed end overfladebehandlede frugter. Når de opbevares i temperaturer mellem 5°C – 8°C, holder de op til 3 uger. Deres bedste smag kommer dog frem ved stuetemperaturer, så husk at lade dem akklimatisere sig inden spisning!