Øko Æble og Ingefær (3L) 🇩🇰

149 kr. Denne vare kan også bestilles med abonnement

Øko æble- og ingefærsaft fra Østergård Frugtplantage

Drikkeklar og let krydret


⏰ Bestil op til onsdag inden kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr. – vælg din leveringsdag ved kassen

Varenummer (SKU): D72 Kategori:
 

Beskrivelse

Økologisk æble- og ingefærsaft fra Østergård Frugtplantage

Æble og ingefær har igennem de seneste år virkelig opnået status som en ikonisk kombination, og med et glas af denne saft, er det nemt at forstå hvorfor. Ud over de gode næringsstoffer og vitaminer den indeholder, så har smagen også den helt rigtige balance mellem sødme, syre og et let krydret hint fra ingefæren. Pas på, når først du har smagt den, er det svært at stoppe!

Østergård Frugtplantage & Mosteri startede ud som et lille mosteri på små 50 m2 i Jægerspris, hvor de pressede deres egen frugthøst og hvor omkringliggende frugtavlere fik deres høst presset og sat på flaske. Som tiden gik blev der større og større efterspørgsel på frugtmost og -saft, og de var nødsaget til at udvide deres mosteri!

Dog er mosteriet kun halvautomatisk, hvilket bevirker at en stor del af de håndværksrelaterede processer er bevaret, der hvor nænsomheden i behandlingen af frugten kræver kyndige hænder for at den høje kvalitet sikres.

Hele mosteriet er tilrettelagt ud fra en bæredygtig filosofi og drives så CO2-neutralt som muligt. Der er bl.a. i 2010 etableret egen vindmølle, som tilvirker elforbruget på hele Østergaard Frugtplantage & Mosteri.

Æble og ingefær forenet i en smuk symfoni

Æble og ingefær er efterhånden blevet til et velkendt par, men her bliver foreningen af de to virkelig bragt til nye højder. De lækre, økologiske, danske æbler, som kommer fra Østergårds egen plantage, giver en fyldighed og sødme, som kommer i perfekt kontrast med den friske ingefær. Hvis du foretrækker de krydrede og friske drikke, vil denne være lige noget for dig. Nyd den afkølet, eller med lidt frisk mynte og vodka, for en nem og indbydende cocktail.

Sæson

Den økologiske æble og ingefær saft er i sæson hele året rundt.

Opbevaring

Saften bør opbevares mørkt og ikke for varmt. Efter åbning kan den holde sig i 40 dages tid på køl.

Østergård Frugtplantage & Mosteri presser det bedste ud af de gamle danske frugtsorter

Østergaard Frugtplantage & Mosteri er en familievirksomhed, der startede helt tilbage i 1938, og den udsøgte sans for kvalitet, grundlagt på Linderupgård, flyttede med de næste generationer. Christian og Ulrik er 3. generation, og fra barnsben lærte de det slidsomme mål altid at dyrke udsøgt frugt. Kg efter kg – ton efter ton – af velsmagende æbler, pærer, blommer, kirsebær og solbær udgik fra plantagen, også selv om tiderne ikke altid var lige gunstige.

I efteråret 2016 overtog Christian Østergaard Frugtplantage. Det er i dag Christian, der med sine fire medarbejdere skånsomt presser håndplukkede æbler, som siden hen bliver til velsmagende æblemost. Og selv om en helt moderne teknik og en bæredygtig produktion med bl.a. egen vindenergi, har afløst Linderupgårds gamle håndpressere, så er det stadig kvaliteten fra dengang, der er i højsædet.

​​

Næringsindhold

Æble og ingefær saft pr 100g

Energi 204 kJ (49kcal)
Fedt 0,1 g
Heraf
– Mættet fedt 0,0g
– Enkeltumættet fedt 0,0 g
– Flerumættet fedt 0,0 g
Kulhydrater 11,7g
Heraf
– Sukkerarter 11,7 g
Kostfibre 0,0 g
Protein 0,1 g
Salt 0,0 g

Yderligere information

Ingredienser

Æble og ingefær (3L).
Økologisk æblemost, økologisk ingefær fra Peru.

Næringsindhold

Æble og ingefær saft (3L)
Næringsindhold per 100g:
Energi 204 kJ / 49 kcal
Fed 0,1 g
– Heraf mættede fedtsyrer 0,0 g
Kulhydrat 11,7 g
– Heraf sukkerarter 11,7 g
Protein 0,1 g
Salt 0,0 g

EU certificerings nr.

DK-ØKO-100
Denmark