Deluxe Reed Avocado (4kg) 🇵🇹

DKK159 available on subscription

Vores Deluxe Reed Avocado-kasse (4kg) består af cremede, ubehandlede Reed avocadoer fra Sergio’s familiefarm i Portugal – en af vores mest populære produkter!

I  sæson lige nu: Reed avocado 🥑🇵🇹

Vores bæredygtige avocadoer er dyrket uden brug af kunstig modning eller overfladebehandling. De har en god holdbarhed på optil en måned og er perfekte indeni.


⏰Bestil inden onsdag kl 24:00 og få dine varer leveret direkte til døren onsdag den følgende uge 🚛

📦Gratis fragt ved bestilling på over 1000 kr

Choose a purchase plan:

Varekategori:
 

Beskrivelse

Cremede, ubehandlede Reed avocadoer

Vores deluxe Reed avocado-kasse (4kg) består af cremede, ubehandlede avocadoer i sæson fra Sergio’s familiefarm i Algarve i Portugal. Avocadoerne er dyrket uden brug af kunstig modning eller overfladebehandling. Det er bæredygtige avocadoer som du kan spise med god klima-samvittighed. De har en god holdbarhed og er perfekte indeni. Fordi avocadoerne er helt friskplukkede, skal ligge lidt ved stuetemperatur før de er spiseklare. Man kan med fordel stille avocado-kassen lidt køligere (10-15 grader) og løbende tage ind ved stuetemperatur i mindre portioner – på den måde sikrer man sig en evig strøm af perfekte, spiseklare avocadoer hver dag en hel måned frem. Med vores deluxe avocado-kasse er det som at vinde i avocado-lotto hver gang. Det er ikke uden grund at vores avocadoer er anbefalet i Berlingske Tidende under overskriften “Sådan får du dit livs avocadoer”.👌🥑

I  sæson lige nu:  Reed Avocado 🥑🇵🇹

Reed (Marts-Maj)

Reed avocadoen er en stor avocado-sort med flot grøn-gulligt frugtkød. Fedtindholdet er lavere end for Hass og smagen er mild og cremet. Den er spiseklar, når frugtkødet løsner sig et par millimeter fra skallen og stenen løsner sig (ryst let eller se ind gennem hullet fra stilken). Reed har den særlige egenskab at den ikke ilter så let ved tilberedning. Derfor er den særligt velegnet til mad-anretninger som f.eks. Guacamole.

Tip til avocado modning

Avocadoen er en klimakteriefrugt, hvilket betyder at den først modner efter plukning. Vores avocado-kasse består af helt friskplukkede Hass avocadoer, hvorfor de stadigt er grønne og ikke spiseklare endnu ved modtagelsen. Avocadoerne modnes på køkkenbordet ved stuetemperatur. Modningsprocessen kan fremskyndes ved at man lægger avocadoerne i en frugtskål eller i en pose sammen med frugt som udskiller ethylen ( f.eks. være banan, appelsin og æble). Har man for mange modne avocadoer på en gang til at kunne nå at spise dem på nogle dage, kan man lægge dem i køleskabet, hvilket stopper modningen. Man kan også fryse avocado ned i avocadotern til senere brug i smoothies eller guacamole. Vores Deluxe Hass avocado-kasse må ikke få kulde eller frost under modningen, da dette kan bevirke at avocadoerne udvikler irriterende tråde indeni, bliver vandede eller ikke modner.

Fresh.Land stifterne står sammen med Sergio og hans familie i deres avocadofarm omkranset af avocadotræer

Sergio har avocadoer i sæson 8 måneder om året

På en bjergskråning i Algarve vokser Sergio’s frodige avocadotræer. For at træerne skal bærer frugt skal de krydsbestøves. Til det formål har hans familie bistader i farmen. Sergio har avocadoer i sæson 8 måneder om året med sorterne Bacon, Fuerte, Hass og Reed. Ved at have forskellige avocado-sorter,  øges biodiversiteten i farmen, hvilket styrker træernes naturlige modstandskraft og er godt for insekter og bier. Træerne fungerer som en slags “naturligt lager”, idet Sergio hver uge kan høste friske avocadoer direkte fra træet. Avocadoerne modnes ikke på træet, men først efter plukning, da det er en såkaldt klimakteriefrugt. Nedenfor kan du se et overblik over de forskellige avocado sorter og hvornår de er i sæson.

Hass

Hass avocadoen er en olierig avocado-sort med nøddeagtig smag og cremet konsistens. Hass avocadoen er spiseklar, når skallen skifter til mørk og den giver efter for et let tryk i spidsen. Hass er fremkommet af en mutationsfejl af Fuerte-sorten og er den eneste avocado-sort som skifter farve.

Bacon

Bacon avocadoen har en meget tynd skal og kan skrælles som en mango. Den skifter ikke farve ligesom Hass, når den er spiseklar, men bliver meget blød, nærmest rynket udenpå, imens den er perfekt cremet som smør indeni.

Fuerte

Fuerte avocadoen er modersort til Hass avocadoen og minder om den i størrelse, smag og konsistens (se ovenfor).

Skema som beskriver avocadosorterne Bacon, Hass, Fuerte og Reed og deres sæson

Er du “klimasynder” fordi du spiser avocado?

Avocadoen er en højt værdsat ingrediens på menuen. Ikke mindst fordi den smager fantastisk, men også fordi den er en såkaldt “superfood” (rig på vitaminer, antioxidanter, kostfibre samt sunde fedtsyrer).

Cirkulært system og vandforbrug

En af argumenterne i medierne er at avocadoer bruger utroligt store mængder vand (Danwatch, 2019). Det afgørende for, om en plantes vandforbrug kan betragtes som problematisk er, hvorvidt der er vandmangel i området (som i det omtalte tilfælde i Chile), så mennesker og dyr ikke kan få stillet deres basale behov.
Mht. Sergio’s avocadoer, så vander han avocadoerne med vand fra undergrunden. Den største underjordiske flod på den Iberiske halvø løber nedenunder hans farm og det får han glæde af til vanding af sine træer. Vandet pumper han op med en elektrisk pumpe og derefter siver vandet ned i undergrunden igen. Således bidrager han til et cirkulært økosystem. Ligeledes har han f.eks. bier i farmen til at krydsbestøve træerne, for at de skal bære frugt. Honningen fra bierne indsamler hans søn og kan købes i vores webshop, ligesom avocadoerne kun kan købes friske og i sæson.

88% mindre CO2

Mht. Klimavenlige avocadoer, er den vigtigste parameter, hvor længe avocadoerne er undervejs og opbevares på lagerhoteller og modningskamre, som udleder enorme mængder drivhusgasser. F.eks. har en avocado fra Mexico et langt større klimaaftryk, idet den har været flere måneder undervejs i en kølecontainer og er kunstig modnet i gaskamre inden den kommer ud til forbrugeren. Hvorimod vores ubehandlede avocado fra Portugal eller vores øko avocado fra Andalusien blot har været 4 dage undervejs. Ifølge et studie af WWF (2016) reducerer Fresh.Land udledning af drivhusgasser med 88% sammenlignet med den normale fødevareforsyningskæde, idet frugterne leveres friskplukket direkte fra farm til forbruger.

Mindre madspild

Samtidigt går avocadoer ikke til spilde, da modningen ikke accelereres som ved de kunstigt for-modnede avocadoer, som ofte er plettede indeni, når man får dem med hjem i indkøbskurven. Så man reducerer også madspild ved selv at modne Sergio’s avocadoer i hjemmet.

Hos Grøn Forskel maner man til ro omkring den kritik avocadoerne har fået som “klimasynder” og forskere kalder mediestormen for “fake news”.

Serveringsforslag

Vores ubehandlede avocadoer er perfekte som pålæg på et stykke ristet rugbrød (prøv sammen med saften fra Tina’s øko Verna citroner, vores øko ekstra jomfruolivenolie og drysset med havsalt og stødt peber til sidst) og som ingrediens i guacamole, i smoothie og i frisk salat. Vores avocadoer giver dig de gode fedtstoffer, som din krop har brug for!

Opbevaring og holdbarhed

Når du modtager vores avocado-kasse er Hass avocadoerne friskplukkede og grønne. Det vil tage omtrent en uge ved stuetemperatur før at avocadoerne er spiseklare.  Friske, grønne avocadoer opbevaret ved 10-15°C med god ilttilførsel kan holde sig i omkring en måned. Spiseklare avocadoer opbevaret ved 5°C kan holde i omkring en uge – men de smager bedst ved stuetemperatur! Avocado kan også fryses ned i tern og tages op til senere brug.

Sergio som høster hass avocado i sin farm og billede af en Hass avocado skåret igennem som fremstår helt perfekt indeni

Næringsindhold

Gennemsnitlige værdier Pr. 100 g
Energi670 kj (160 kcal)
Fedt, heraf:

         Mættede fedtsyrer

         Enkeltumættede fedtsyrer

         Flerumættede fedtsyrer

14.66 g

2.13 g

9.80 g

1.82 g

Kulhydrat, heraf:

         Sukkerarter

         Kostfibre

8.53 g

0.66 g

6.7 g

Protein2 g
Salt0 g