Øko Lion’s Mane Svampe (1 kg) 🇩🇰

299 kr.

Økologiske Lion’s Mane svampe 🍄

Opbevar på køl men luftigt ved 2°C – 7°C 🌡️

Holder typisk et par uger 🏡


⏰ Bestil inden onsdag kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr

På lager

Varenummer (SKU): V199 Kategori:
 

Beskrivelse

Økologiske Lion’s Mane svampe 🍄

Fascinerende svampe

Er du vild med svampe, og ikke bange for at kaste dig ud i et nyt kulinarisk eventyr? Så prøv disse spændende Lion’s Mane svampe, eller pindsvinepigsvampe, som de kaldes på dansk.

Dyrket i Danmark

Disse store, delikate svampe er økologisk dyrkede på en såkaldt urban farm i Brøndby, hvor Kyle har udviklet optimale vækstvilkår til svampene. Alle faser af dyrkningen foregår her, fra den spæde start som svampespore og til de havner på tallerkenerne hos flere af Københavns bedste restauranter. Ikke kun på udseendet er Lion’s Mane nemlig noget for sig, den er også en helt unik gastronomisk oplevelse! Svampen har en blød, kødagtig tekstur, og egner sig til mange forskellige retter. Svampene absorberer smage godt, prøv f.eks. at skære dem i skiver eller tern og stege dem i olivenolie, hvidløg og dine yndlingskrydderurter. Brug dem i en pastaret eller som tilbehør. Du kan også panere skiver af svampen, stege dem og bruge dem i en saftig svampeburger.

Porten til en mere bæredygtig fremtid

Der er akut behov for nye og mere bæredygtige alternativer til fødevareproduktionen. Og her er det, at danske Funga Farm kommer ind i billedet. Svampenes kødlignende tekstur gør, at de er et rigtig godt alternativ til netop kød.

Svampe er i sig selv en ekstremt bæredygtig organisme at arbejde med. I bund og grund kommer al den energi, de har brug for til at overleve, fra de materialer, de spiser. Og da svampe ikke laver fotosyntese, er almindeligt kontorlys tilstrækkeligt for, at de kan trives. Det meste energiforbrug kommer i form af køling om sommeren og opvarmning om vinteren for at efterligne det konstante kølige miljø, der kendetegner efterårssæsonen. Svampene dyrkes på vandholdige savsmuldsblokke. Med ca. 2 liter vand produceres 1 kg svampe. Selv hvis man medregner det vand, der bruges til rengøring eller fugtning, er der tale om brøkdele af det samlede vandforbrug i de fleste andre fødevareproduktioner, for slet ikke at tale om det, der bruges i kødindustrien.

Opbevaring

Lion’s Mane svampene har en begrænset holdbarhed og bør bruges inden for en uge efter, at du har modtaget dem. Jo friskere de er, jo bedre smager de. Opbevar dem i køleskabet, i en papirpose eller en åben plasticpose, da der ellers nemt kan dannes kondens, som er med til at forkorte holdbarheden.