Øko Tropisk Mix Kasse (3kg) 🇵🇹

DKK179 available on subscription

Denne tropiske mix kasse giver dig årstidens skønne sydfrugter, som ikke desto mindre er sået og høstet lige her i Europa. For at stille sydens søde tand kan du sætte tænderne i:

  • Ananas
  • Banan
  • Mango
  • Kaki

⏰Bestil inden onsdag kl 24:00 og få dine varer leveret direkte til døren onsdag den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr.

På lager

Vælg en købsplan:

Varekategori:
 

Beskrivelse

Nu kommer der en spændende kasse til dig, som i dette grå efterår gerne drømmer dig selv sydpå – fyldt med tropiske frugter, som ikke desto mindre er dyrket lige her i Europa. I Danmark kender vi eksempelvist banan og ananas som oversøiske varer, der skal importeres langvejs fra og derfor modnes færdigt undervejs – men disse kommer helt friske fra vores økologiske landbrug, som med nænsom hånd sammensætter skønne sydfrugter for at varme vores kølige tid lidt op.

Ananas (Açores)

Ananassen var en af de frugter, som de portugisiske navigatører tog med sig hjem fra deres tidlige opdagelsesrejser i 1600-tallets Brasilien. Det var dog først i 1800-tallet, at frugten for alvor kom til sin ret i det portugisiske landbrug, efterhånden som landmændene udviklede den perfekte dyrkning af denne tropiske frugt. Når Açores-ananasser modner til fulde, får de den karakteristiske dybgule farve og bittersøde smag, som ananas er kendt for. 

Banan (Madeira)

Disse skønne bananer kommer fra Portugals sydlige kyster, hvor de får den rette fugtighed og varme til at vokse sig store og smagfulde. Disse bananer går fra en grønlig skræl med en mere fast og mild smagsoplevelse til den klassiske gule farve med det blødere og sødere frugtkød, så afhængigt af, hvordan man bedst kan lide sin banan, må man åbne den derefter.

Mango (Osteen)

Osteen mango er en grøn-lilla sort med saftigt frugtkød og en skøn aroma. Når mangoen dufter sødt fra stilken, er blevet lidt blødere, og skallen er blevet mere gylden og rødlig i farven, ved du, at din mango er klar.

Kaki (Faufau)

Vores flotte, orangerøde kakifrugter kommer fra et familielandbrug i Valencia regionen. Skrællen er meget tynd, så din kaki kan sagtens bare skylles og nydes helt for sig eller anvendes i frugtsalater og desserter.

Opbevaring og modning

Når en kaki er spiseklar, har den et flot orange ydre. Hvis den er gullig/grønlig, så skal den modne lidt endnu, før den kan nydes. Kaki kan i køleskab holde sig i op til én uges tid. Mangoen har bedst af at blive opbevaret ved stuetemperatur og skal spises ca. 2-3 dage efter den er færdigmodnet. Frugten har ikke så godt af kulde. Bananer har bedst af en temperatur på 12-14 grader, men i mangel af bedre kan man fint have dem ved stuetemperatur, hvilket dog vil fremskynde modningen. En hel ananas opbevares bedst ved stuetemperatur, men efter at have skåret den op, bør du lægge den i køleskabet.