Øko Nytårssvampepose (1kg) 🇩🇰

DKK159

Bygaard slår til igen med en festlig sammensætning af gourmetsvampe, som nok skal sætte skub i nytårstallerkenen 🧑‍🍳👩‍🍳

OBS. Vær opmærksom på at svampe afgiver væske efter høst, og derfor kan vægten gå lidt ned, når du modtager din kasse. Uanset  hvad vil svampene svinde ind ved tilberedning, så det har ikke nogen betydning for kvaliteten af produktet.


⏰ Bestil senest tirsdag den 22. december kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren op til nytår 🚛

📦  Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr.

Ikke på lager

Ikke på lager

Varekategori: Tags: , ,
 

Beskrivelse

Nytårsmenuen kalder på lækre svampe

Er du på udkig efter noget særligt til nytårsmenuen, som folk med garanti vil huske? Vi er gået sammen med Bygaard fra Sydhavn i Kbh om at tilbyde et begrænset parti af poser med skønne og bæredygtigt dyrkede gourmet-svampe – perfekt til en festlig aften!
Denne skønne pose indeholder udvalgte svampe og kan kun købes nu op til nytår.

Bygaard er et lille bylandbrug og gårdbutik i den Københavnske Sydhavn, som dyrker økologiske svampe i en specialindrettede containere på savsmuld fra de træer de normalt ville gro på – og med minimalt energiforbrug.

Opbevaring

Svampene skal holdes på køl, hvis de skal spises friske og må ikke puttes i plastikposer, da de stadig ånder. Plastik kan derfor nemt kvæle svampe. Vi anbefaler, at man putter dem i køleskabet i en papirspose, i en pap kasse eller i trækassen med et stykke stof over sig. Svampene holder sig godt når de er på køl mellem 5-1 grader, fra en til to uger. Svampene kan godt vokse videre efter høst og udvikle mycelium, der ligner hvidt mug. Det skal man ikke være bange for, da det bare er tegn på at svampen er i live. Som tiden går udtørres svampens spidser, som brunes, det er ikke et problem i forhold til madlavning, da man helst vil have væsken ud når man steger dem.

Vi hjælper de små producenter som har det svært i disse Corona-tider

I disse corona-tider skal vi hjælpe de små virksomheder, som har set deres livsgrundlag forsvinde henover natten. Bygaard plejede at levere til de Københavnske Michelin-restauranter, så som Noma, Relæ,  Amass, Geist, m.fl. Vi har taget Bygaard under vingerne og startet et samarbejde med lynets hast. Nu er det istedet muligt at få friskplukkede specialsvampe leveret til døren og skabe en gastronomiske oplevelse i hjemmet.

Kender du små producenter som har det svært i disse Corona-tider? Vi vil gerne hjælpe hvor vi kan. Skriv til mathilde@fresh.land eller ring til os. Pas godt på jer selv og hinanden ved at holde afstand derude. KH Mathilde og Fresh.Land teamet 💚

Lasse, initiativtageren bag Bygaard, i sin specialbygge container i Sydhavnen med favnen fuld af økologiske gourmetsvampe

Lasse Antoni Carlsen er ildsjælen bag bylandbruget Bygaard, som dyrker danske, økologiske svampe i en specialindrettet container i den Københavnske Sydhavn. Støt Lasse og få en gourmet-oplevelse i køkkenet, som er en Michelin-restaurant værdig.

Konservering

Hvis man ikke kan nå at spise alle svampene på en uge, er der mange muligheder for konservering:

Tørring

Svampene ligges på en avis eller lignende over en radiator. Gerne i solen, da svampen her helt exceptionelt kan optage D-vitaminer fra Solen stråler.

Tørrede svampe egner sig rigtigt godt til supper og fonder. Det er forskelligt for hvilken type af svampe man rehydrere hvor lækre de er at spise efterfølgende, men smagen som de afgiver er ikke til at tage fejl af.

Syltning

Alle svampene egner sig til syltning. Lav en syltelage med eddike, vand, sukker, salt og tørrede krydderier. Opvarm lagen og hæld dem over svampene i et skoldet glas. Sørg for at svampene er helt dækket af lagen. Opbevares på køl og kan nydes allerede dagen efter.

Confitering

Hvis man har lyst til at anvende svampene på et senere tidspunkt stegt, kan man confitere svampene.

Man kan opvarme svampene i en smagsneutral olie til 80 grader i ovnen eller i en gryde i 20 minutter og derefter opbevare svampen på glas i olien, som også trækker til sig af umami og aroma.

En anden måde at confitere på er at stege svampen i smør eller olie, nedkøle og derefter ligge på frys. På den måde afgiver svampen vandet og kan hives op af fryseren flere måneder efter og puttes på panden, i en gryderet eller i en sauce og stadig have et lækkert bid og en sprød konsistens.

Fermentering

Frys svampene på -18 grader i 24 timer. Dette vil sprænge de svært nedbrydelige cellevægge i svampen. Tilsæt herefter 20g salt/kg svamp mens de stadig er frosne. Massér og lad dem fermentere i 5 dage ved 28 grader. Det er vigtigt at alt er dækket af lagen af svampens saft under fermenteringen, ellers kan de vakuumeres i pose, hvis man er så heldig at have en vakuumeringsmaskine. Hvis man har dem på glas, kan man afdække med husholdningsfilm og placere en pose med vand oveni, så alt er under væske og ikke for luftkontakt. På dag 5 kan man tilsætte lidt tørret tang og så har man en seriøs smagsgiver fra væsken til supper og lignende. De fermenterede svampe kan herefter tørres, laves til pulver og bruges til at drysse på bagte rodfrugter eller lignende.

Yderligere information

Vægt1 kg