Beskrivelse
Hvis ikke du endnu har prøvet rigtig gourmet kål, bør du smage sagerne i Øko Gourmet Kålkassen – før din nabo! Kål er blandt de mest klimaansvarlige afgrøder i verden, og her får du de bedste af slagsen.
Michaels gourmetkasser har henover højtiden ført til så megen glæde, at vi har valgt at fortsætte samarbejdet ind det nye år. Fra hans gård i Lejre kommer nu den ultimative kasse til dig, der vil gøre brug af den mest friske og veldyrkede danske gourmetkål. I denne gourmetkasse kan du finde:
- Hvidkålshoved
- Rødkålshoved
- Røde spidskålsskud
- Grønkålsskud
- Savoykålsskud
Kålhovederne er som bekendt store og skønne til alskens formål, inklusiv stuvning, blanchering og gryderetter. Kålskud kommer som modsætning i en langt mindre størrelsesorden og egner sig til at blive spist både tilberedt og rå efter en hurtig skylning med deres sprøde konsistens og særegne smag. Et spidskålsskud kan man afhængigt af størrelsen bruge som bestanddel i en salat, sandwich eller anden frokostanretning.
Al denne skønne kål høstes frisk hver uge, og derfor kan indholdet af kassen variere alt efter hver uges vejrforhold.
Opbevaring
Kål hører til de grøntsager, som har det godt i kolde omgivelser. Køleskabe, loftsrum, kældre og altaner kan alle være fornuftige bud på opbevaringsrum. Det kan dog godt blive for koldt, hvis vinterens værste minusgrader kommer over os, så det er værd at holde øje med vejrudsigten, hvis du stiller din gourmet kål udsat for udetemperaturer.
Dyrkning
Det andre kalder ukrudt, værner vores landmand om som nye nordiske råvarer. Michael mener nemlig, at det er fjollet at bruge tid på at luge ukrudt såsom fuglegræs, når de restauranter han arbejder med gerne vil betale for det. For som han siger, så giver det jo mere mening at høste i stedet for at luge. Samtidig er det selvfølgelig også langt mere bæredygtigt at spise de vildtvoksende urter, som ellers ville blive smidt ud. Vores danske landmand gør tingene på sin eget måde og eksperimenterer for eksempel med at dyrke på friland de fleste måneder om året. De nye smagsnuancer, som det kolde Nordiske klima giver, er noget som han omfavner på sin økologiske gård i Lejre. Michael har desuden et stærkt samarbejde med Henrik Byrial som er Forsker, Phd, Økologisk landmand.
Økologiske lækkerier fra Lejre
Bornholmeren Michael har bosat sig på Amager i København, hvor han de sidste 10 år har drevet virksomheden Vildeurter. Han har startet et lille økologisk frilands landbrug i 2020 oppe i nærheden af Lejre, hvor han har fokus på at optimere smagene på grøntsagerne. Vores landmand har en stor passion for at sanke vilde urter og blandt hans stamkunder er flere danske Michelinrestauranter. Nu har du helt ekslusivt chancen for at få fingrene i hans luksusgrønt til din egen julemenu.
Næringsindhold | Rødkål Pr. 100 g | Hvidkål Pr. 100 g | Kålskud, pr. 100g |
Energi | 133 kj (32 kcal) | 133 kj (32 kcal) | 113 kj (27 kcal) |
Fedt, heraf: Mættede fedtsyrer Enkeltumættede fedtsyrer Flerumættede fedtsyrer | 0,2 g 0 g 0 g 0,1 g | 0,2 g 0 g 0 g 0,1 g | 0,2 g 0 g 0,1 g 0 g |
Kulhydrat, heraf: Sukkerarter Kostfibre | 5,1 g 4,5 g 2,3 g | 5,1 g 4,5 g 2,3 g | 3,54 g 0 g 2,5 g |
Protein | 1,2 g | 1,2 g | 1,5 g |
Salt | 0 g | 0 g | 0 g |