Beskrivelse
Økologiske søde kartofler fra Aljezur i Portugal
Det er med stor fornøjelse, at vi hermed introducerer det danske land for en lokalt højtelsket sort indenfor søde kartofler: Aljezur-kartoflen får sit IGP-registrerede navn fra det solrige og naturskønne Portugisiske kystområde, hvor denne afart af Lira-sorten kommer fra. De søde kartofler (Beauregard), som vi kender herhjemmefra, bruges på den Iberiske halvø især til søde retter og bagværk, men når det kommer til at lave mange af de traditionelle madretter i Portugal, er denne sort den ukronede konge blandt de søde kartofler. Den er umiskendeligt en sød kartoffel i sin bløde konsistens og beskaffenhed. Smagen leder tankerne hen imod en skøn blanding af rodfrugt, kastanjer og græskar.
Sæson
Rui passer gården med nænsom hånd og har påbegyndt årets høst af disse skønne rodfrugter her i oktober, hvor de har vokset sig helt modne og spiseklare. Sæsonen varer typisk indtil vinterens koldeste måneder – og i februar bliver næste høst så plantet.
Opbevaring og holdbarhed
Søde kartofler har bedst af at blive opbevaret tørt og mørkt, ved 10-15 grader – de kan blive dårlige, hvis de kommer på køl. Kartoflerne kan ved den rette opbevaring, holde sig længe – op til flere måneder.
Næringsindhold
Gennemsnitlige værdier | Pr. 100 g |
Energi | 270 kj (71 kcal) |
Fedt, heraf: Mættede fedtsyrer Enkeltumættede fedtsyrer Flerumættede fedtsyrer | 0.3 g 0 g 0 g 0 g |
Kulhydrat, heraf: Sukkerarter Kostfibre | 14 g 4,2 g 3 g |
Protein | 1,3 g |
Salt | 0 g |