Beskrivelse
Økologisk Kål Mix fra Portugal 🇵🇹
I efterårets og vinterens kolde måneder kan man godt trænge til noget sundt og nærende at sætte tænderne i. Derfor har vi sammensat en økologisk portugisisk kålkasse, som vil give dig det bedste fra Henriques gård i Portugals skønne kystområde. Kålfamilien er en af de mest næringsrige fødevaregrupper i planternes verden, og vi har nøje udvalgt råvarer, som let kan blive en del af din madplan og bidrage med et væld af sunde næringsstoffer.
Sæson:
Sæsonen for denne kasse starter i oktober og løber ind i vintermånederne.
Spidskål
Spidskål er en populær grøntsag i det ganske danske land, og dens popularitet kommer ikke uden gode grunde: Den er både sund og alsidig. Om du vælger at tilberede den i gryderetter eller nyde den rå i salater, vil spidskålens milde smag være som et kulinarisk lærred, hvorpå krydderier og kraftigere smagende råvarer kan tilføje deres smagsnuancer – og spidskålen vil bare tage imod og give en god smagsoplevelse som resultat.
Rødkål
Rødkålen er en klassiker ved ethvert dansk middagsbord, både under og udenfor december måneds højtider. Den kan give sin flotte farve og sprøde konsistens til dine salater, og i rå form spiller den især godt sammen med sødlige ingredienser. Prøv eksempelvis at kombinere æbler og rødkål i din næste salat!
Savoykål
Savoykålens kulinariske alsidighed har gjort den til en af verdens mest populære kålsorter. Den kan tilberedes på mange måder, men en skøn metode er at blanchere savoykål og derpå give den en hurtig stegeskorpe i en pande med lidt smør og hvidløg. Kålens blade fungerer også godt i salater enten rå eller blancherede.
Bladselleri
Et traditionelt bundt bladselleri har en flot lysegrøn farve og er yderst velsmagende, da dets lange saftige stilke kan pifte en lang række retter op. En oplagt anvendelse i de kolde måneder, er at skære stilken i stykker og bruge dem i suppe.
OBS: vi forbeholder os retten til at ændre i kassens indhold i forhold til sæsonudsving.
Opbevaring
Kål og bladselleri kan sagtens komme i køleskabet, hvor de holder sig i op til flere uger.
Landbrug
Den økologiske kålkasse kommer fra vores portugisiske landmand Henrique, som dyrker et væld af skønne råvarer med økologisk certifikat, og hans skønne landsted ligger ved Portugals vestkyst i området Torres Vedras.
Næringsindhold
Bladselleri og kål har det til fælles, at de indeholder store mængder K-vitamin og kostfibre,