Heirloom Cherrytomater (1,5kg) 🇧🇪

DKK125 Denne vare kan også bestilles med abonnement

Disse Heirloom cherrytomater kommer fra et bæredygtigt Belgisk landbrug, hvor innovation går hånd i hånd med respekt for mennesket og naturen.


⏰ Bestil op til onsdag eller søndag inden kl 24:00, og få dine varer leveret direkte til døren den følgende uge 🚛

📦 Gratis fragt ved bestilling på over 699 kr – vælg din leveringsdag ved kassen

Varenummer (SKU): V63Varekategori:
 

Beskrivelse

Små tomater – stor smag! 🇧🇪

Her får du halvandet kilo farverige cherrytomater, som kommer fra et innovativt landbrug ved Rijkevorsel i området omkring Antwerpen. Om du spiser dem rå eller tilberedt, evt. en let sautering, vil du blive mødt med en skøn tomat – måske din nye favorit?

En tomatsort kan betegnes som “Heirloom”, når den har været dyrket uden at have været krydset med andre sorter i mindst 50 år. De fleste tomater bliver i dag designet på kryds of tværs af sorter, ofte for at skabe pålidelig ensartethed til madindustriens behov. Disse cherrytomater får derimod lov til at “være sig selv” i fri luft. Frøene er minimum 50 år gamle og nogle af frøene i produktionen har endda over 100 år på bagen. Fordi tomaterne dyrkes på kokosfibre i stedet for traditionel landbrugsjord, kan de ikke få økologisk certifikat. Dog bestøves de ude i det åbne på naturens præmisser, og bæredygtighed tænkes ind i produktionen fra start til slut. Disse landbrugsinnovatører leverer også Heirloom Tomatkassen.

Opbevaring

Når en tomat er helt moden og spiseklar, bør den opbevares ved stuetemperatur uden direkte sollys og spises indenfor forholdsvist få dage. Indtil da kan køligere temperaturer hjælpe med at forsinke modningsprocessen. Tomater udskiller meget af modningsgassen ethylen. Derfor er det bedst at holde dem adskilt fra modningsfølsomme afgrøder, især mange frugter som papaya, avocado og citrusfrugter.

Innovativ bæredygtighed

Alle dele af tomaternes tilblivelse bliver nøje udtænkt med bæredygtighed i fokus for både natur og samfund. Deres drivhuse samler regnvand ind i et lukket kredsløb, så 100% af vandet genbruges. Tomaternes vandaftryk er derfor minimalt. Selvom de ikke kan få økologisk certifikat på grund af brugen af kokosfibre som landbrugsgrundlag, bygger dyrkningen på brug af økologiske hjælpemidler. Det økologiske affald og planteresterne kan derved laves om til kompost og nære tomatplanternes vækst som økologisk gødning. Kokosfibrene er i sig selv et restprodukt fra kokosindustrien, som tomaterne så kan få lov til at trives i. Her går ingenting unødigt til spilde!

Hånd i hånd med disse belgieres cirkulære landbrugsmodel gør de en dyd ud af at undgå enhver brug af plastik, såvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Pakkemidler og råmaterialer udgøres som udgangspunkt af fornyelige og genanvendelige materialer. Princippet hedder fra start til slut “reduce-reuse-recycle”, og engangsemballage skal være enten genbrugeligt eller kompostvenligt.

NæringsindholdCherrytomat pr 100g
Energi75 kJ (18 kcal)
Fedt0,2 g
Mættet fedt0 g
Enkeltumættet fedt0,1 g
Flerumættet fedt0,1 g
Kulhydrater3,9 g
Sukkerarter2,6 g
Kostfibrer1,2 g
Protein0,9 g
Salt0 g

Yderligere information

Vægt1.5 kg