Beskrivelse
Skønne citrusfrugter fra Portugal 🇵🇹
Kalder alle citruselskere: Nu har vi en kasse lige til dig! 🍋 🍊
Sæson: November til juni
OBS: vi forbeholder os retten til at ændre i kassens indhold i forhold til sæsonudsving og for at opretholde den bedste kvalitet og smag.
Kassen indeholder et herligt udvalg af sæsonens bedste citrusfrugter:
Appelsiner m. blade
Skønne og smagfulde appelsiner, som kan bruges til alt fra at forsøde en stund i rå form til at blive til et skønt glas juice. Fordi vores appelsiner er økologiske og fri for overfladebehandling, kan du roligt bruge skallen i madlavning, bagning og desserter. Eksperimenter med åbent sind, og oplev appelsinens velsmagende kulinariske alsidighed.
Citroner m. blade
Citronerns saftighed, sødme og få kerner gør dem perfekte til en kande lækker, iskold lemonade – eller limoncello – i de varme sommermåneder. Vi anbefaler at eksperimentere med deres smag til madlavningen, og de egner sig især til paella, salat, fisk og skaldyr – eller en citronkage som dessert.
Grapefrugter
Hvis du ønsker at lave en skøn juice til at få gang i kroppen om morgenen, er grapefrugt ikke til at komme udenom. Den kan også med fordel bruges som base for en herlig sødet dessertanretning, som får liv fra grapefrugtens særegne og skarpe smag.
Klementiner
Findes der noget så skønt som at sidde rundt om et julebord og gå på hugst i klementinfadet? Klementinen har en god balance mellem sukker og syre, og det resulterer i en skøn og sød smagsoplevelse. Samtidig har denne citrus et højt og velsmagende saftindhold, hvilket gør den rigtig god til juice.
Opbevaring og holdbarhed
Fordi vores citrusfrugter er helt naturlige og uden overfladebehandling, har de kortere holdbarhed end overfladebehandlede frugter. Når de opbevares i temperaturer mellem 4°C – 8°C, holder de op til 4 uger. Deres bedste smag kommer dog frem ved stuetemperaturer, så husk at lade dem akklimatisere sig inden spisning.🍊🍋